GRATIS FORSENDELSE - GRATIS RETUR

EN BÆREDYGTIG FREMTID

Walk on Moons bliver lavet ud fra en ukompliceret tilgang til mode, og det er afgørende for os at designe efter tilgængelige metoder, teknologi og kompositioner, der sikrer tøjet den længst mulige levetid. Vi ønsker ikke at fremtvinge et bæredygtigt koncept ud fra komplicerede designede forudsætninger, men i stedet at indføre helt nye måder at tænke design og udvikling. Vi vil vende processen om, og lade kreativiteten udspringe af det, der allerede er, så længe det kan konceptualiseres og formes til brugbart tøj, der passer de fleste og kan bruges hver dag.

Det er vores ønske at udvikle os sammen med vores kunder og samarbejdspartnere og hele tiden have innovative løsningsmodeller og udviklings ideer med som et bærende element i vores forretningsgrundlag. Vi ønsker ikke at være stædige, men er parate til at ændre retning, hvis fremtidige erfaringer danner vidensgrundlag for bedre metoder og modeller.

walkonmoons_sustainablefashion
walkonmoons_no_2.3_unisex_tshirt_front

GENBRUGT BOMULD

Vi genanvender bomuld fra kasserede tekstilprodukter som feks brugt tøj og interiør. Under genbrugsprocessen sorteres bomuldsaffaldet først efter type og farve og behandles derefter gennem maskiner, der bryder garnerne og stoffet i mindre stykker, indtil de er strukket ud til nye fibre. De nye fibre er kortere end den oprindelige fiberlængde, hvilket betyder, at det er sværere at spinde. Vores genbrugt bomuld blandes derfor med bomuldsfibre fra produktionsaffald for at forbedre garnstyrken og produkternes levetid.

Fordi det affaldsbomuld vi bruger allerede er farvet, er det ikke nødvendigt at gen-farve, og vi bruger derfor aldrig nogen form for indfarvning eller blegning i Walk on Moons produkter. Det genbrugte bomuld sorteres i farver inden det makuleres til nye fibre og det er farverne der fremgår i denne process, der afgør farverne brugt i Walk on Moons kollektioner. Det betyder at farverne altid vil variere fra produktion til produktion.

TRANSPARENS

Vi tror på at en bæredygtig strategi skal implementeres i hele værdikæden, hvis den skal have en egentlig effekt. Derfor har vi valgt at offentliggøre alle oplysninger om, hvilken producent, der har lavet et specifikt Walk on Moons produkt. Under alle vores produkter i shoppen, fremgår derfor både produktionsland og adresse på vores fabrikker, samt de producenter der leverer vores materialer. Gennem vores holistiske og ærlige tilgang til fuldstændig produkttransparens, håber vi at kunne bidrage til en ny og bedre måde at producere og forbruge mode.

walkonmoons_no_2.2_womens_t-shirt_front
Bæredygtig sort t-shirt

DEADSTOCK

“Deadstock” eller “Available stock” henviser til de materialer en fabrik eller et brand ikke har været i stand til at sælge eller bruge. Tekstilfabrikker har typisk store mængder resterende stof der er tilbage efter en beklædningsproduktion. Stof, der var farvet forkert eller overskydende stof der ikke er solgt af tekstilfabrikkerne og efterladt i opbevaring. Deadstock materialer er i sagens natur begrænset i mængde. Det betyder at der kun kan fremstilles små “one-offs” eller limited editions der ikke kan gen-produceres i præcis samme materiale.

Men de kvantitetsgrænser, der kan udgøre en udfordring for større brands, en del af det, der gør deadstock perfekt til mindre brands som Walk on Moons, der ønsker at skabe et produkt der ikke henlægges på lager i store udsolgte mængder dikteret af sæson trends, der forringer tøjets værdi kort tid efter det er kommet på markedet.

GENBRUGT POLYESTER

Walk on Moons produkter i genbrugt polyester indeholder primært gennemsigtige plastikflasker der kan indgå i farvesorteringen fra vores bomuld. De plastikgenbrugelige stoffer bliver revet itu og de makulerede fragmenter gennemgår derefter en opvarmnings proces for at fjerne urenheder som papiretiketter og lign. Materialet smeltes af varmen og presses og anvendes derefter til fremstilling af polyester fibre der bruges som forstærker i vores genbrugsbomuld for at styrke fibrene, forlænge textilets holdbarhed og producere en høj kvalitet. Ved at bruge polyester lavet af genbrugsplastik, er vi i stand til at levere den samme fiber kvalitet som kemisk fremstillet polyester, men med et væsentligt mindre miljøaftryk.

walkonmoons_no_1.3_womens_t-shirt_front
Updating…
  • Ingen varer i kurven.